Efter nu en hel uge med det som siges at være det værste regnvejr i Brisbane i 31 år, er solen endelig begyndt at skinne over byen! Der har været flere gange, hvor jeg har været bange for, at bølgerne ville nå helt op til huset, fordi de simpelthen var været så voldsomme. Der var også tsunami warning i søndags efter jordskælvet ved Chile, og nogle af naboerne sagde, at vi hellere måtte tage ind i landet for at være sikre. Meeen, det var nogle overpylrede mennesker, sagde nogle andre naboer så, da vi i worst case scenario alligevel ville være beskyttet af Moreton Island, som ligger placeret lige uden for bugten, og derfor valgte vi at blive hjemme. Der skete heller ikke noget her, så det var jo meget godt. Dog, var det ikke ligefrem ønske-sætningen at vågne op til søndag morgen med hovedpine, at der var tsunami warning.
De er begyndt at kystsikre igen længere nede af stranden efter det dårlige vejr, og der har været folk i huset for at måle, om vores hus også er begyndt at skride efter al regnen, da nogle af naboernes åbenbart har rykket sig. Det er bestemt anderledes end det danske vejr! Godt nok er her varmt, men derfor er det ikke altid godt!
I går var jeg til min første filosofitime på University of Queensland. Det er så overvældende stort! Jeg var helt fortabt på området inden jeg endelig fandt den rigtige bygning og klasse. Det var dog ikke den perfekte skolestart, jeg havde håbet på, faktisk nærmere så langt fra den perfekte skolestart som muligt. Jeg havde som sagt fået meldt mig til kurset og det hele, og de sagde, at de ville sende et bekræftigelsesbrev, så snart som muligt. Det brev fandt jeg så to dage efter kursus start, liggende drivvådt i indkørslen foran postkassen. Herligt! Dvs. at jeg gik glip af introdagene og første time, hvor de fik al information mht til bøger, lektier osv.
Så dér var jeg i går, eneste ikke-australier, eneste uden bøger og derfor eneste som ikke havde læst. Og gæt hvem, der som den første bliver peget på og spurgt, hvad Descartes nu sagde i hans første meditation, og hvordan det kunne sættes i forbindelse med, hvordan vi kan vide om vi drømmer eller ej, og om jeg havde mine egne teorier om netop det... Yes......... Ikke nok med, at sproget lige er niveauet højere end gymnasie engelsk, og emnerne ville være voldsomme nok på dansk, derudover er det hele også med en ekstrem aussie accent. Skøn blanding!
Derudover er alt dog godt her nedenunder. Mht. bilkørsel tænker jeg ikke længere "venstre, venstre, VENSTREEE". Langt om længe er det bare "det rigtige". Og så har jeg fået mig nogle fine au pair venner, som har vist mig Brissies natteliv, og de rigtige happy hours at ta' til. Jeg tror ikke hajerne, krokodillerne, slangerne, edderkopperne, goplerne og dingoerne er det farlige i Australien længere, det er nærmere de alt for billige happy hour priser!
Og lige for at slutte af med en uddybning af titlen på denne post, så var den yngste af drengene, Lukas, som den anden dag tydeligvis sad og filosoferede, og pludselig sagde "Havet er som en stor suppe. Bare sådan lige bortset fra, at al seafood'en er levende".
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Hej Signe.
SvarSletEn lille hilsen fra Grenaa. Din mor og Marie var her i fredags og afleverede Trunte, som skal bo hos os i den næste måned.
Jeg skal hilse fra mormor og Trunte.
Kærlig hilsen Morfar