Vi BBQ'ede på stranden, hvor der er en masse gratis gas grills stillet op over det hele. Det er ren luksus, og tror det kan blive rigtig godt, når Cæcilie og jeg engang skal rejse rundt hernede.
Coolangatta ligger lige syd for Surfers Paradise, og man kunne se derhen. Ca. 8 km i fugleflugt. Det højeste tårn på billedet er faktisk Australiens højeste bygning, som jeg helt sikkert skal op i på et eller andet tidspunkt.
Coolangatta er et gammelt navn, som byen fik af aboriginals. Det betyder "Great Overlook - Fine View". Og ja, det passer!!
Når der nu er så mange bølger, og derved også en masse surfere, skal der selvfølgelig også gå noget galt. Så det her billede er taget oppe fra en mindeplads for tre unge mænd, som alle blev dræbt af bølgerne den samme dag i 2002. Der havde de hver en lille gravplads, hvor stenene var formet som surfboards.
Det var en lille bakke, som I kan se på billedet, men der er vist intet som en "lille bakke" i Australien. I sær ikke, når man skal gå derop ad trapper i 30-35 graders varme.
Jeg er nu snart rutineret venstrekørselsbillist - eller, jeg er i hvert fald nået til det punkt, hvor venstrekørsel virker lige så normalt som højrekørsel.
Derudover er det også ved at være lidt mere hverdags agtigt at være hernede. Jeg har fået meldt mig på et filosofi kursus på University of Queensland, så jeg har lidt at tage mig til udover at være praktisk gris. Jeg skulle i hvert fald gerne få et brev i løbet af de næste par dage, som bekræfter min ansøgning, og så begynder kurset om to uger. Universitetet er rigtig flot og stort, og det ser bare generelt lækkert ud. Jeg havde dog ikke troet, at jeg frivilligt (og faktisk betalende) ville vælge at gå i skole hernede, men kurset lyder spændende, og så er det forhåbentlig en god måde at komme til at møde nogle Australiere på.
Hej Signe
SvarSletDejligt at læse om hvad du oplever, det er så fedt at høre at du har det så godt.her er bare sne og atter sne og kolde dage, men vi håber på et varmt forår..
Kærlig hilsen
moster
Kære Signe
SvarSletDejligt at høre fra dig i sidste uge. Har du ikke mulighed for at lægge nogle flere billeder ind her på bloggen, så vi kan følge med i din hverdag. Jeg har ikke set billed af familien eller dine aupair venner - det kunne være sjovt.
Vi savner dig.
Håber at kurset du starter på i dag er ok.
Stort knus fra mor