torsdag den 18. februar 2010

Coolangatta

I lørdags var vi i Coolangatta og besøge nogle af familiens danske venner, som også er flyttet herhen. Det var super hyggeligt, og Coolangatta var super flot. Vi var på stranden i Kirra, og det er faktisk der, hvor Quicksilver & Roxy holder deres verdensmesterskab i surfing her i næste uge. Kæmpe bølger, og sååå lækker og bred hvid strand.

Vi BBQ'ede på stranden, hvor der er en masse gratis gas grills stillet op over det hele. Det er ren luksus, og tror det kan blive rigtig godt, når Cæcilie og jeg engang skal rejse rundt hernede.













Coolangatta ligger lige syd for Surfers Paradise, og man kunne se derhen. Ca. 8 km i fugleflugt. Det højeste tårn på billedet er faktisk Australiens højeste bygning, som jeg helt sikkert skal op i på et eller andet tidspunkt.

Coolangatta er et gammelt navn, som byen fik af aboriginals. Det betyder "Great Overlook - Fine View". Og ja, det passer!!

Når der nu er så mange bølger, og derved også en masse surfere, skal der selvfølgelig også gå noget galt. Så det her billede er taget oppe fra en mindeplads for tre unge mænd, som alle blev dræbt af bølgerne den samme dag i 2002. Der havde de hver en lille gravplads, hvor stenene var formet som surfboards.

Det var en lille bakke, som I kan se på billedet, men der er vist intet som en "lille bakke" i Australien. I sær ikke, når man skal gå derop ad trapper i 30-35 graders varme.


Jeg er nu snart rutineret venstrekørselsbillist - eller, jeg er i hvert fald nået til det punkt, hvor venstrekørsel virker lige så normalt som højrekørsel.

Derudover er det også ved at være lidt mere hverdags agtigt at være hernede. Jeg har fået meldt mig på et filosofi kursus på University of Queensland, så jeg har lidt at tage mig til udover at være praktisk gris. Jeg skulle i hvert fald gerne få et brev i løbet af de næste par dage, som bekræfter min ansøgning, og så begynder kurset om to uger. Universitetet er rigtig flot og stort, og det ser bare generelt lækkert ud. Jeg havde dog ikke troet, at jeg frivilligt (og faktisk betalende) ville vælge at gå i skole hernede, men kurset lyder spændende, og så er det forhåbentlig en god måde at komme til at møde nogle Australiere på.

mandag den 8. februar 2010

North Stradbroke Island

Her i weekenden var jeg på camping med familien på øen North Stradbroke Island. Super flot sted, som ligger lige syd for Brisbane. Vi boede lige ned til en lækker strand med kæmpe bølger, og så var der ellers bare en masse skov – eller, jungle vil jeg nok nærmere kalde det. Der var massevis af papegøjer i træerne, og så så vi vilde koalaer. Strandene derude var endnu vildere end dem herinde, som ellers også er vilde nok i sig selv. På Straddie (ja, de har forkortelser for alt (North Stradbroke Island)) er ca. halvdelen af øens strande beregnet til at køre på med 4WD, da der alligevel er for meget strøm i vandet til at kunne bade der. Det er meeega sjovt.


Og så er det jo ”wet-season” hernede nu, hvilket vil sige, at der ca. kommer 180 mm i februar (over tredobbelt af en regnfyldt dansk måned). Der er oversvømmelser flere steder i området, og som I kan se på nogle af billederne fra Straddie, så har vandet også været oppe og skylle flere træer væk. Wet-season var så også skyld i, at jeg fik knap så meget søvn i weekendens camping, da mit 2-personers telt ikke kunne holde til strabadserne, og jeg vågnede op med våde fusselanker.


Jeg har været ude på min første alene-køretur i den nu snart ”rigtige” side af vejen. Det krævede dog en del øvelse og det var super med køretimer med Mai-Britt og Claus, inden jeg blev lukket ud på vejene alene. Glæder mig til at se, hvordan det går med mor, far og Anna (og Cæcilie, når den tid kommer), når de kommer herned, og bliver smidt ud på de stooore faaarlige veje.

tirsdag den 2. februar 2010

Intet nyt fra sydøstfronten



Ja, som titlen siger, så sker her ikke så voldsomt meget. Vejret er som det har været lige siden jeg kom, desværre, og selvom her er 28 grader føles det koldt herude ved vandet. Jeg har lige fået taget et par billeder fra terassen af, så I kan se, hvor hårdt jeg har det hernede i kulden. Hæ hæ hæ.




I dag kommer resten af min seng, så jeg kan blive hævet op fra gulv højde. GLÆDER MIG. I går morges vågnede jeg op med sengebesøg. Af et firben. yirks!

Jeg er så småt ved at komme mig oven på tidsforskellen, og har fået vænnet mig til de australske tider. Dog, er jeg vist ikke helt på toppen endnu, for jeg vågnede kl 5 i morges og var helt frisk, hvilket nogle nok vil mene ikke er helt normalt!


Så har jeg også fundet en dansker og en hollænder hernede i området, som også er au pairs og virker super flinke. Har fået lavet en halv aftale med hollæneren på lørdag om at se byen sammen. Havde aldrig troet, at jeg skulle synke til at finde venner på nettet, men hva fa'en. Så kan jeg da sige, at jeg har prøvet dét!