Det er suuuper lang tid siden jeg sidst har opdateret denne blog, og det er vist også ved at være ved vejs ende med den, da jeg rejser videre om tretten dage.
Om tretten dage står den på Kathmandu i Nepal, og derfra af må guderne vide, hvor vi tager hen. Alt jeg ved er, at jeg skal være i Australien igen d. 21. oktober, og påbegynde en 33 dages roadtrip fra Sydney til Cairns sammen med Jeanne og Cæcilie. Vi har booket en campervan, hvor der er plads til at tre kan køre og sove i. Derfra af tager vi til Indonesien, og så lander jeg i Københavns Lufthavn d. 12. december!
I de sidste par uger har jeg ikke lavet noget specielt Australien agtigt, som behøver en plads herinde. Jeg har haft nogle super fine uger, og har hygget mig meget, men det er ikke ligefrem fordi jeg har været ude og mænge mig med krokodiller, koalaer, kænguruer og Steve Irwins.
Håber I alle har det godt, og så ses vi om 5 mdrs tid!
fredag den 23. juli 2010
mandag den 31. maj 2010
Fremtiden
Jeg er så småt ved at få styr på, hvad der sådan skal ske fremover nu. Sådan i hvert fald mht den nærmeste fremtid!
Jeg stopper hos familien her i Brisbane i starten af august, og så drager jeg mod Asien. Jeg har en billet til Nepal d. 5. august, hvor jeg mødes med nogle dejlige gymnasie veninder i Kathmandu, og så ser vi ellers, hvor sandalerne fører os hen. Jeg glæder mig utroligt meget, og har endda allerede frivilligt været hos lægen for at blive vaccineret. Det siger en hel del.
Derudover har jeg det stadig godt hernede hos familien. Jeg hygger mig utroligt meget med de to møgunger, men det er nu rigtig rart at have et eventyr at se frem til!
I næste weekend skal vi holde Lukas' 7 års fødselsdag med 12-15 drenge, som kommer over og fejrer ham. Det kan næsten kun gå galt.. Weekenden efter skal jeg med Mai-Britt og drengene til Sydney, og så tager de faktisk hjem til Danmark på ferie. Så dvs. at jeg har et fantastisk hus hernede helt for mig selv i næsten tre uger. Så sig endelig til, hvis nogen af jer har lyst til en lille Australien ferie.
Jeg stopper hos familien her i Brisbane i starten af august, og så drager jeg mod Asien. Jeg har en billet til Nepal d. 5. august, hvor jeg mødes med nogle dejlige gymnasie veninder i Kathmandu, og så ser vi ellers, hvor sandalerne fører os hen. Jeg glæder mig utroligt meget, og har endda allerede frivilligt været hos lægen for at blive vaccineret. Det siger en hel del.
Derudover har jeg det stadig godt hernede hos familien. Jeg hygger mig utroligt meget med de to møgunger, men det er nu rigtig rart at have et eventyr at se frem til!
I næste weekend skal vi holde Lukas' 7 års fødselsdag med 12-15 drenge, som kommer over og fejrer ham. Det kan næsten kun gå galt.. Weekenden efter skal jeg med Mai-Britt og drengene til Sydney, og så tager de faktisk hjem til Danmark på ferie. Så dvs. at jeg har et fantastisk hus hernede helt for mig selv i næsten tre uger. Så sig endelig til, hvis nogen af jer har lyst til en lille Australien ferie.
tirsdag den 11. maj 2010
Intet nyt er godt nyt.
Endnu engang vil jeg lægge ud med at sige, at det er virkelig lang tid siden sidste opdatering, og undskyld for det. Men som man jo siger, så er intet nyt jo godt nyt. Jeg ville ønske, at jeg kunne sige, at det er fordi jeg har ih og åh så travlt, at jeg simpelthen ikke har tid til at sætte mig ned i fem minutter og nedkradse lidt om hverdagen. Men det er desværre ikke sandt. Mine weekender er fyldte, men hverdagen er der masser af tid, nogle gange lidt for meget tid.
Siden sidste indlæg har jeg været to gange i Sydney, en gang i Cairns, i nat kom jeg hjem fra Melbourne og så har jeg haft 21 års fødselsdag.
Mor, far og Anna kom herned i slutningen af marts, hvor jeg mødte dem i Sydney. Sydney er en super flot og stor by, og operahuset er helt fantastisk. Efter fire dage i Sydney tog vi til Brisbane, hvor vi boede super centralt og godt. Vi havde lejet en bil, som de så fortsatte i op til Cairns, og i den kom vi på nogle gode ture rundt omkring Brisbane by, bl.a. til Lamington national park, som var suuuuper flot. Da de vendte kofangeren mod Cairns blev jeg her i Brisbane i endnu en uge, hvorefter mor kom på den fine ide, at jeg da kunne tage en lang weekend i Cairns med dem. Så efter deres 1680 km lange køretur fra Brisbane af, slog jeg mig til dem i Cairns.
Great Barrier Reef er helt fantastisk, og der var så mange flotte fisk og koraller i alverdens farver. Det er i hvert fald ikke sidste gang jeg skal derop!
I nat kom jeg så hjem fra Melbourne, hvor jeg har været i fire/fem dage med en fransk au pair Nadia og Anna, som nu er eks-au pair hernede. Vi boede hos Jakob sammen med fem af hans "room mates", eller hvad man nu kalder det, når man bor i pent house i midt byen. Så, tak til Jakob&co for gratis sofalån.
Melbourne er helt igennem en dejlig by. Det er en rigtig storby i forhold til Brissie, og der er så meget atmosfære og god stemning. Nadia og jeg var på tur på Great Ocean Road, og som navnet lyder, så er det en vej langs med kysten. Jeg forsøger at lægge nogle flere billeder op, men billederne kan slet slet ikke måles med det virkelig syn. Vi var ude ved twelve apostles, som er tolv klipper ude i vandet, og er en slags kæmpe møns klint. Agtigt.. Men, nu er der kun omkring otte "apostles" tilbage, da vandet ødelægger kysten. Vi var også forbi Bells Beach, som bl.a. er hvor Quicksilver og Ripcurl (to store surf mærker) begyndte, og der er super store enorme kømpe bølger og masser af surfere.
Siden sidste indlæg har jeg været to gange i Sydney, en gang i Cairns, i nat kom jeg hjem fra Melbourne og så har jeg haft 21 års fødselsdag.
Mor, far og Anna kom herned i slutningen af marts, hvor jeg mødte dem i Sydney. Sydney er en super flot og stor by, og operahuset er helt fantastisk. Efter fire dage i Sydney tog vi til Brisbane, hvor vi boede super centralt og godt. Vi havde lejet en bil, som de så fortsatte i op til Cairns, og i den kom vi på nogle gode ture rundt omkring Brisbane by, bl.a. til Lamington national park, som var suuuuper flot. Da de vendte kofangeren mod Cairns blev jeg her i Brisbane i endnu en uge, hvorefter mor kom på den fine ide, at jeg da kunne tage en lang weekend i Cairns med dem. Så efter deres 1680 km lange køretur fra Brisbane af, slog jeg mig til dem i Cairns.
Great Barrier Reef er helt fantastisk, og der var så mange flotte fisk og koraller i alverdens farver. Det er i hvert fald ikke sidste gang jeg skal derop!
I nat kom jeg så hjem fra Melbourne, hvor jeg har været i fire/fem dage med en fransk au pair Nadia og Anna, som nu er eks-au pair hernede. Vi boede hos Jakob sammen med fem af hans "room mates", eller hvad man nu kalder det, når man bor i pent house i midt byen. Så, tak til Jakob&co for gratis sofalån.
Melbourne er helt igennem en dejlig by. Det er en rigtig storby i forhold til Brissie, og der er så meget atmosfære og god stemning. Nadia og jeg var på tur på Great Ocean Road, og som navnet lyder, så er det en vej langs med kysten. Jeg forsøger at lægge nogle flere billeder op, men billederne kan slet slet ikke måles med det virkelig syn. Vi var ude ved twelve apostles, som er tolv klipper ude i vandet, og er en slags kæmpe møns klint. Agtigt.. Men, nu er der kun omkring otte "apostles" tilbage, da vandet ødelægger kysten. Vi var også forbi Bells Beach, som bl.a. er hvor Quicksilver og Ripcurl (to store surf mærker) begyndte, og der er super store enorme kømpe bølger og masser af surfere.
Great Ocean Road skiltet..
Twelve apostles, eller i hvert fald nogle af dem som er tilbage.. 
Ja, det var så lidt om hvordan mine weekender den sidste månedstid er forløbet. Håber I alle har det godt derhjemme i Danmark og at I nyder foråret. Her er det efterår nu, ca. hvad der svarer til November derhjemme. Meeen, det er nu slet ikke så dansk-efterårs agtigt, her er stadig 25 grader og masser af sol. Melbourne derimod, var super efterårsagtig med orange blade på træerne og jorden og det hele. Og der var koldt! I hvert fald sammenlignet med heroppe i "Sunshine State".
torsdag den 25. marts 2010
Bundaberg og Noosa
Det er ved at være en del dage (/uger) siden min sidste opdatering, og tænkte at jeg hellere måtte til det. Der er sket en del her på det sidste. For to uger siden var jeg i Bundaberg med familien. Det er ca. fem timers kørsel nord for Brisbane, og er vist der hvor det siges, at Great Barrier Reef begynder. Grunden til at vi tog derop, var, at det er udklækningssæson for havskildpadder, og det område er kendt for at have rigtig mange æg på strandene.
Så, kl. 7 lørdag aften var vi godt udstyret med lange ærmer og antimyggecremer, og så klar til at se skildpaddeungerne rende mod vandet. Der var en guide på, som vidste hvor og hvordan man kunne finde skildpadderederne, og efter blot 10 minutters gåtur på stranden, havde vi fundet et æg. Det var helt fantastisk. Ægget er åbenbart gravet ca. 60-70 cm ned i sandet, og når ægget så klækker, kommer der maaange bitte små skildpadder ud, som så på 2-3 dage graver sig op til overfladen. Det vi så kunne se, var ca. 50 unger på størrelse med en stor Tordenskjold tændstikspakke, som kæmpede sig op af sandet, og prøvede at komme ud mod vandet. Men, sådan som de oprindeligt var "designet" til at finde vandet, er ved at gå efter lyset, som kan ses i horisonten, og da der nu er kommet så mange byer rundt omkring området, blev de ordentlig forvirrede og gik i alle mulige retninger. Så vi fik lov til at hjælpe dem i vandet, og guuuud hvor er de søde.
I sidste weekend var jeg i Noosa med to andre au pairs - en dansker og en franskmand/dame. Der er egentlig ikke så voldsomt meget at sige om Noosa, andet end at vores hostel lå in the middle of nowhere, og by er der bestemt heller ikke meget af. Det eneste, som er noget værd, er strandene, men de er tilgengæld også rigtig meget værd. Kæmpe, brede, helt hvide sandstrande så langt øjet rækker. Det var bestemt en hyggelig tur, og nogle rigtig søde piger, som jeg helt klart regner med at se mere til hernede. Danskeren hedder Anna, og har fødselsdag et par dage efter mig, så i morgen slår vi pjalterne sammen og holder 2 x 21 års fødselsdag herhjemme. Jeg har huset for mig selv her i denne uge, da familien er taget på påskeferie i The Whitsundays, og kommer først hjem, når jeg er på vej til Sydney for at møde moar og far og søster Anna.
Og nåå ja, nu mangler jeg jo lige at fortælle om vejret. Jeg er alligevel ikke blevet snydt, som jeg ellers var begyndt at tro. Staten jeg bor i hedder Queensland, og på alle Queensland nummerplader står der "Queensland - Sunshine State", hvilket er komplet modsat af, hvordan vejret faktsik har været de sidste uger... MEN, endelig er det vendt for alvor, og i dag var jeg ude i blot 15 minutter i haven og besluttede mig på ægte australier manér, at det simpelthen ville være meget bedre indenfor i air con'en. Det er simpelthen alt for varmt igen!!
Så, kl. 7 lørdag aften var vi godt udstyret med lange ærmer og antimyggecremer, og så klar til at se skildpaddeungerne rende mod vandet. Der var en guide på, som vidste hvor og hvordan man kunne finde skildpadderederne, og efter blot 10 minutters gåtur på stranden, havde vi fundet et æg. Det var helt fantastisk. Ægget er åbenbart gravet ca. 60-70 cm ned i sandet, og når ægget så klækker, kommer der maaange bitte små skildpadder ud, som så på 2-3 dage graver sig op til overfladen. Det vi så kunne se, var ca. 50 unger på størrelse med en stor Tordenskjold tændstikspakke, som kæmpede sig op af sandet, og prøvede at komme ud mod vandet. Men, sådan som de oprindeligt var "designet" til at finde vandet, er ved at gå efter lyset, som kan ses i horisonten, og da der nu er kommet så mange byer rundt omkring området, blev de ordentlig forvirrede og gik i alle mulige retninger. Så vi fik lov til at hjælpe dem i vandet, og guuuud hvor er de søde.
I sidste weekend var jeg i Noosa med to andre au pairs - en dansker og en franskmand/dame. Der er egentlig ikke så voldsomt meget at sige om Noosa, andet end at vores hostel lå in the middle of nowhere, og by er der bestemt heller ikke meget af. Det eneste, som er noget værd, er strandene, men de er tilgengæld også rigtig meget værd. Kæmpe, brede, helt hvide sandstrande så langt øjet rækker. Det var bestemt en hyggelig tur, og nogle rigtig søde piger, som jeg helt klart regner med at se mere til hernede. Danskeren hedder Anna, og har fødselsdag et par dage efter mig, så i morgen slår vi pjalterne sammen og holder 2 x 21 års fødselsdag herhjemme. Jeg har huset for mig selv her i denne uge, da familien er taget på påskeferie i The Whitsundays, og kommer først hjem, når jeg er på vej til Sydney for at møde moar og far og søster Anna.
Og nåå ja, nu mangler jeg jo lige at fortælle om vejret. Jeg er alligevel ikke blevet snydt, som jeg ellers var begyndt at tro. Staten jeg bor i hedder Queensland, og på alle Queensland nummerplader står der "Queensland - Sunshine State", hvilket er komplet modsat af, hvordan vejret faktsik har været de sidste uger... MEN, endelig er det vendt for alvor, og i dag var jeg ude i blot 15 minutter i haven og besluttede mig på ægte australier manér, at det simpelthen ville være meget bedre indenfor i air con'en. Det er simpelthen alt for varmt igen!!
tirsdag den 9. marts 2010
Havet er som en stor suppe
Efter nu en hel uge med det som siges at være det værste regnvejr i Brisbane i 31 år, er solen endelig begyndt at skinne over byen! Der har været flere gange, hvor jeg har været bange for, at bølgerne ville nå helt op til huset, fordi de simpelthen var været så voldsomme. Der var også tsunami warning i søndags efter jordskælvet ved Chile, og nogle af naboerne sagde, at vi hellere måtte tage ind i landet for at være sikre. Meeen, det var nogle overpylrede mennesker, sagde nogle andre naboer så, da vi i worst case scenario alligevel ville være beskyttet af Moreton Island, som ligger placeret lige uden for bugten, og derfor valgte vi at blive hjemme. Der skete heller ikke noget her, så det var jo meget godt. Dog, var det ikke ligefrem ønske-sætningen at vågne op til søndag morgen med hovedpine, at der var tsunami warning.
De er begyndt at kystsikre igen længere nede af stranden efter det dårlige vejr, og der har været folk i huset for at måle, om vores hus også er begyndt at skride efter al regnen, da nogle af naboernes åbenbart har rykket sig. Det er bestemt anderledes end det danske vejr! Godt nok er her varmt, men derfor er det ikke altid godt!
I går var jeg til min første filosofitime på University of Queensland. Det er så overvældende stort! Jeg var helt fortabt på området inden jeg endelig fandt den rigtige bygning og klasse. Det var dog ikke den perfekte skolestart, jeg havde håbet på, faktisk nærmere så langt fra den perfekte skolestart som muligt. Jeg havde som sagt fået meldt mig til kurset og det hele, og de sagde, at de ville sende et bekræftigelsesbrev, så snart som muligt. Det brev fandt jeg så to dage efter kursus start, liggende drivvådt i indkørslen foran postkassen. Herligt! Dvs. at jeg gik glip af introdagene og første time, hvor de fik al information mht til bøger, lektier osv.
Så dér var jeg i går, eneste ikke-australier, eneste uden bøger og derfor eneste som ikke havde læst. Og gæt hvem, der som den første bliver peget på og spurgt, hvad Descartes nu sagde i hans første meditation, og hvordan det kunne sættes i forbindelse med, hvordan vi kan vide om vi drømmer eller ej, og om jeg havde mine egne teorier om netop det... Yes......... Ikke nok med, at sproget lige er niveauet højere end gymnasie engelsk, og emnerne ville være voldsomme nok på dansk, derudover er det hele også med en ekstrem aussie accent. Skøn blanding!
Derudover er alt dog godt her nedenunder. Mht. bilkørsel tænker jeg ikke længere "venstre, venstre, VENSTREEE". Langt om længe er det bare "det rigtige". Og så har jeg fået mig nogle fine au pair venner, som har vist mig Brissies natteliv, og de rigtige happy hours at ta' til. Jeg tror ikke hajerne, krokodillerne, slangerne, edderkopperne, goplerne og dingoerne er det farlige i Australien længere, det er nærmere de alt for billige happy hour priser!
Og lige for at slutte af med en uddybning af titlen på denne post, så var den yngste af drengene, Lukas, som den anden dag tydeligvis sad og filosoferede, og pludselig sagde "Havet er som en stor suppe. Bare sådan lige bortset fra, at al seafood'en er levende".
De er begyndt at kystsikre igen længere nede af stranden efter det dårlige vejr, og der har været folk i huset for at måle, om vores hus også er begyndt at skride efter al regnen, da nogle af naboernes åbenbart har rykket sig. Det er bestemt anderledes end det danske vejr! Godt nok er her varmt, men derfor er det ikke altid godt!
I går var jeg til min første filosofitime på University of Queensland. Det er så overvældende stort! Jeg var helt fortabt på området inden jeg endelig fandt den rigtige bygning og klasse. Det var dog ikke den perfekte skolestart, jeg havde håbet på, faktisk nærmere så langt fra den perfekte skolestart som muligt. Jeg havde som sagt fået meldt mig til kurset og det hele, og de sagde, at de ville sende et bekræftigelsesbrev, så snart som muligt. Det brev fandt jeg så to dage efter kursus start, liggende drivvådt i indkørslen foran postkassen. Herligt! Dvs. at jeg gik glip af introdagene og første time, hvor de fik al information mht til bøger, lektier osv.
Så dér var jeg i går, eneste ikke-australier, eneste uden bøger og derfor eneste som ikke havde læst. Og gæt hvem, der som den første bliver peget på og spurgt, hvad Descartes nu sagde i hans første meditation, og hvordan det kunne sættes i forbindelse med, hvordan vi kan vide om vi drømmer eller ej, og om jeg havde mine egne teorier om netop det... Yes......... Ikke nok med, at sproget lige er niveauet højere end gymnasie engelsk, og emnerne ville være voldsomme nok på dansk, derudover er det hele også med en ekstrem aussie accent. Skøn blanding!
Derudover er alt dog godt her nedenunder. Mht. bilkørsel tænker jeg ikke længere "venstre, venstre, VENSTREEE". Langt om længe er det bare "det rigtige". Og så har jeg fået mig nogle fine au pair venner, som har vist mig Brissies natteliv, og de rigtige happy hours at ta' til. Jeg tror ikke hajerne, krokodillerne, slangerne, edderkopperne, goplerne og dingoerne er det farlige i Australien længere, det er nærmere de alt for billige happy hour priser!
Og lige for at slutte af med en uddybning af titlen på denne post, så var den yngste af drengene, Lukas, som den anden dag tydeligvis sad og filosoferede, og pludselig sagde "Havet er som en stor suppe. Bare sådan lige bortset fra, at al seafood'en er levende".
torsdag den 18. februar 2010
Coolangatta
I lørdags var vi i Coolangatta og besøge nogle af familiens danske venner, som også er flyttet herhen. Det var super hyggeligt, og Coolangatta var super flot. Vi var på stranden i Kirra, og det er faktisk der, hvor Quicksilver & Roxy holder deres verdensmesterskab i surfing her i næste uge. Kæmpe bølger, og sååå lækker og bred hvid strand.
Vi BBQ'ede på stranden, hvor der er en masse gratis gas grills stillet op over det hele. Det er ren luksus, og tror det kan blive rigtig godt, når Cæcilie og jeg engang skal rejse rundt hernede.
Coolangatta ligger lige syd for Surfers Paradise, og man kunne se derhen. Ca. 8 km i fugleflugt. Det højeste tårn på billedet er faktisk Australiens højeste bygning, som jeg helt sikkert skal op i på et eller andet tidspunkt.
Coolangatta er et gammelt navn, som byen fik af aboriginals. Det betyder "Great Overlook - Fine View". Og ja, det passer!!
Når der nu er så mange bølger, og derved også en masse surfere, skal der selvfølgelig også gå noget galt. Så det her billede er taget oppe fra en mindeplads for tre unge mænd, som alle blev dræbt af bølgerne den samme dag i 2002. Der havde de hver en lille gravplads, hvor stenene var formet som surfboards.
Det var en lille bakke, som I kan se på billedet, men der er vist intet som en "lille bakke" i Australien. I sær ikke, når man skal gå derop ad trapper i 30-35 graders varme.
Jeg er nu snart rutineret venstrekørselsbillist - eller, jeg er i hvert fald nået til det punkt, hvor venstrekørsel virker lige så normalt som højrekørsel.
Derudover er det også ved at være lidt mere hverdags agtigt at være hernede. Jeg har fået meldt mig på et filosofi kursus på University of Queensland, så jeg har lidt at tage mig til udover at være praktisk gris. Jeg skulle i hvert fald gerne få et brev i løbet af de næste par dage, som bekræfter min ansøgning, og så begynder kurset om to uger. Universitetet er rigtig flot og stort, og det ser bare generelt lækkert ud. Jeg havde dog ikke troet, at jeg frivilligt (og faktisk betalende) ville vælge at gå i skole hernede, men kurset lyder spændende, og så er det forhåbentlig en god måde at komme til at møde nogle Australiere på.
Vi BBQ'ede på stranden, hvor der er en masse gratis gas grills stillet op over det hele. Det er ren luksus, og tror det kan blive rigtig godt, når Cæcilie og jeg engang skal rejse rundt hernede.
Coolangatta ligger lige syd for Surfers Paradise, og man kunne se derhen. Ca. 8 km i fugleflugt. Det højeste tårn på billedet er faktisk Australiens højeste bygning, som jeg helt sikkert skal op i på et eller andet tidspunkt.
Coolangatta er et gammelt navn, som byen fik af aboriginals. Det betyder "Great Overlook - Fine View". Og ja, det passer!!
Når der nu er så mange bølger, og derved også en masse surfere, skal der selvfølgelig også gå noget galt. Så det her billede er taget oppe fra en mindeplads for tre unge mænd, som alle blev dræbt af bølgerne den samme dag i 2002. Der havde de hver en lille gravplads, hvor stenene var formet som surfboards.
Det var en lille bakke, som I kan se på billedet, men der er vist intet som en "lille bakke" i Australien. I sær ikke, når man skal gå derop ad trapper i 30-35 graders varme.
Jeg er nu snart rutineret venstrekørselsbillist - eller, jeg er i hvert fald nået til det punkt, hvor venstrekørsel virker lige så normalt som højrekørsel.
Derudover er det også ved at være lidt mere hverdags agtigt at være hernede. Jeg har fået meldt mig på et filosofi kursus på University of Queensland, så jeg har lidt at tage mig til udover at være praktisk gris. Jeg skulle i hvert fald gerne få et brev i løbet af de næste par dage, som bekræfter min ansøgning, og så begynder kurset om to uger. Universitetet er rigtig flot og stort, og det ser bare generelt lækkert ud. Jeg havde dog ikke troet, at jeg frivilligt (og faktisk betalende) ville vælge at gå i skole hernede, men kurset lyder spændende, og så er det forhåbentlig en god måde at komme til at møde nogle Australiere på.
mandag den 8. februar 2010
North Stradbroke Island
Her i weekenden var jeg på camping med familien på øen North Stradbroke Island. Super flot sted, som ligger lige syd for Brisbane. Vi boede lige ned til en lækker strand med kæmpe bølger, og så var der ellers bare en masse skov – eller, jungle vil jeg nok nærmere kalde det. Der var massevis af papegøjer i træerne, og så så vi vilde koalaer. Strandene derude var endnu vildere end dem herinde, som ellers også er vilde nok i sig selv. På Straddie (ja, de har forkortelser for alt (North Stradbroke Island)) er ca. halvdelen af øens strande beregnet til at køre på med 4WD, da der alligevel er for meget strøm i vandet til at kunne bade der. Det er meeega sjovt.
Og så er det jo ”wet-season” hernede nu, hvilket vil sige, at der ca. kommer 180 mm i februar (over tredobbelt af en regnfyldt dansk måned). Der er oversvømmelser flere steder i området, og som I kan se på nogle af billederne fra Straddie, så har vandet også været oppe og skylle flere træer væk. Wet-season var så også skyld i, at jeg fik knap så meget søvn i weekendens camping, da mit 2-personers telt ikke kunne holde til strabadserne, og jeg vågnede op med våde fusselanker.
Jeg har været ude på min første alene-køretur i den nu snart ”rigtige” side af vejen. Det krævede dog en del øvelse og det var super med køretimer med Mai-Britt og Claus, inden jeg blev lukket ud på vejene alene. Glæder mig til at se, hvordan det går med mor, far og Anna (og Cæcilie, når den tid kommer), når de kommer herned, og bliver smidt ud på de stooore faaarlige veje.
tirsdag den 2. februar 2010
Intet nyt fra sydøstfronten
Ja, som titlen siger, så sker her ikke så voldsomt meget. Vejret er som det har været lige siden jeg kom, desværre, og selvom her er 28 grader føles det koldt herude ved vandet. Jeg har lige fået taget et par billeder fra terassen af, så I kan se, hvor hårdt jeg har det hernede i kulden. Hæ hæ hæ.
I dag kommer resten af min seng, så jeg kan blive hævet op fra gulv højde. GLÆDER MIG. I går morges vågnede jeg op med sengebesøg. Af et firben. yirks!
Jeg er så småt ved at komme mig oven på tidsforskellen, og har fået vænnet mig til de australske tider. Dog, er jeg vist ikke helt på toppen endnu, for jeg vågnede kl 5 i morges og var helt frisk, hvilket nogle nok vil mene ikke er helt normalt!
Så har jeg også fundet en dansker og en hollænder hernede i området, som også er au pairs og virker super flinke. Har fået lavet en halv aftale med hollæneren på lørdag om at se byen sammen. Havde aldrig troet, at jeg skulle synke til at finde venner på nettet, men hva fa'en. Så kan jeg da sige, at jeg har prøvet dét!
søndag den 31. januar 2010
De første dage i Brisbane
I dag er første dag med internet, så nu vil jeg prøve at samle stumperne af de sidste dages begivenheder frem. Det bliver måske lidt halvhjertet, da jeg er dybt dybt påvirket af jetlag og går rundt i en syg zombie tilstand. 3 is the magic number, og det passer! Jeg går i seng kl 3 om eftermiddagen, vågner efter et par timer. Så sover jeg igen hen ad aftenen og vågner underligt nok kl 3 om natten. Meget meget mystisk, og meget irriterende.
Nå, men turen herned gik ca. som forventet. Afsted fra CPH mod Gatwick, som ca. burde tage to timers tid, og derfor ville jeg have haft masser af tid til at få nye boarding cards og checke ind igen. MEN, sådan skulle det ikke gå. Pga frost i Danmark, måtte vi holde i kø i over en time på "defrost liquid", og pga dårligt vejr tog turen langt mere end forventet, hvilket efterlod mig med ca. 1½ time i gatwick, hvor jeg udover alt det ovenstående, også lige skulle finde fra South Terminal til North Terminal. Det gik dog godt, lettere stresset, men godt. Jeg fik det faktisk fysisk dårligt af tanken om ikke at ville nå flyet videre mod Dubai. Hvilket blev starten på en fantastisk 6½ times flytur.
Jeg overvejede den første halve time i luften væk fra London, hvorvidt jeg nu skulle lade "sommerfuglene" i maven pryde Emirates lækre toilet, og besluttede mig for, at det ville da bare være at overdrive lidt. Men så blev aftensmaden serveret, og manden til højre for mig tog sin jakke af, og lod en stinkende svedlugt sive ud. Og så kom sommerfuglene flyvende op af sig selv - fik "pænt" spurgt manden til venstre om jeg måtte komme ud, og fik næsten ikke væltet noget på hans bakke i farten.. Han var dog ganske forstående, da jeg kom tilbage. "When you have to go, you have to go." Ih tak. Det var dog en anbefalelsesværdig god isbryder, da jeg fik en del tid til at gå med snak med ham. Så landede jeg i Dubai, og fik 3 timer til at gå med Pigernes dejlige bog (tak tak og tak! helt igennem en herlig bog, med nogle dejlige ord, råd og citater) inden jeg satte kursen endeligt mod Brisbane - 14 timers fly, ja tak. Ej, det gik overraskende hurtigt, da der i Emirates fly er en skærm til hver passager, hvor man selv vælger film, musik, nyheder, spil osv. Super!
Og ja, jeg så bare lige ham her den flotte fyr rense springvandet i Dubai lufthavn. Skide flot lufthavn, men neeej et nederen job!
Efter ca. 30 timer landede jeg så i Brisbane og blev slået om kuld af varmen. Og immigration staff. Mine visum papirer var åbenbart ikke udfyldt korrekt, og jeg blev pænt hentet i skranken af en dame, som førte mig væk fra alle de andre passagerer og hen til et mini immigrations center. Skovmand er åbenbart ikke mit efternavn, men mit fornavn. SÅ ved jeg da det! Det blev dog lyn hurtigt klaret, og så var jeg på vej ud i den australske verden.
Jeg blev hentet af Claus og kørt hjem til Woody Point, hvor jeg fik huset for mig selv til at falde til. Så kom hele familien hjem, og siden da, har det bare kørt. De er super søde! Indtil videre er jeg nærmest bare gæst her, da de siger, at det jo tager sin tid at komme sig ovenpå tidsforskellen. Så jeg følger bare lidt med dem, og sover når det passer mig.
Claus har lige taget mig ud til min første "køretime" på australske veje. Det er alt for underligt at køre i venstre side, og alt er spejlvendt. Tror aldrig jeg lærer at bruge blinklyset i stedet for vinduesviskere. Til gengæld er automat gear LUKSUS, når man altså først har vænnet sig til det. Det var også på den tur jeg så min første store edderkop. Vi slog nemlig køretime og affaldstur sammen, og lige som jeg så "kæmpe" edderkoppen blandt al pappet og fik udbrudt et "EJ EN STOR EDDERKOP" (selvfølgelig med en behersket og slet ikke tøset stemme), siger Claus, så skulle jeg da se dén her. Fair nok, han vandt. Kæmpe krabbat, som jeg normalt ikke ville bruge termen edderkop til, men nærmere monster. Ca. 8 gode cm ren ulækkerthed.
Vandet hernede er til gengæld bare LÆKKERT. Vi bor nærmest på stranden. Lige nu er her knap så godt vejr, og vandet går næsten op på terassen, og der er ingen strand at se. Jeg håber bare, at vejret er SÅ dårligt, at hajerne dør. Det er lidt skræmmende at bade rundt, når man ved at de er derude et sted. Tak søster, for smitten af hajskræk.
Når vejret er godt, kan jeg jo lige blitze lidt billeder, og få lagt dem op, så jeg kan blære mig med huset. Jeg har fået det lækreste værelse med eget bad og toilet og en hel væg, som er indrettet som skab. To andre vægge er stort set kun vinduer, hvor den ene side vender ud mod havet og den anden masser af palmer. Det er for fedt!
I morgen kører jeg drengene i skole med Mai-Britt (jeg er heldigvis kun passager stadig), hvor hende og jeg så fortsætter i IKEA og finder møbler til mit værelse, da deres møbler først ankommer med skib i midten af marts.
Yes, her var så "lidt" om mine første dage down under. Familien er lige ude at besøge nogle danske venner, som også er flyttet herned, hvor jeg så valgte at blive hjemme, da klokken jo snart er 3, og dermed nap-time. Jeg troede ellers, at jetlag var ren skrøne, men jeg tog fejl.
Nå, men turen herned gik ca. som forventet. Afsted fra CPH mod Gatwick, som ca. burde tage to timers tid, og derfor ville jeg have haft masser af tid til at få nye boarding cards og checke ind igen. MEN, sådan skulle det ikke gå. Pga frost i Danmark, måtte vi holde i kø i over en time på "defrost liquid", og pga dårligt vejr tog turen langt mere end forventet, hvilket efterlod mig med ca. 1½ time i gatwick, hvor jeg udover alt det ovenstående, også lige skulle finde fra South Terminal til North Terminal. Det gik dog godt, lettere stresset, men godt. Jeg fik det faktisk fysisk dårligt af tanken om ikke at ville nå flyet videre mod Dubai. Hvilket blev starten på en fantastisk 6½ times flytur.
Jeg overvejede den første halve time i luften væk fra London, hvorvidt jeg nu skulle lade "sommerfuglene" i maven pryde Emirates lækre toilet, og besluttede mig for, at det ville da bare være at overdrive lidt. Men så blev aftensmaden serveret, og manden til højre for mig tog sin jakke af, og lod en stinkende svedlugt sive ud. Og så kom sommerfuglene flyvende op af sig selv - fik "pænt" spurgt manden til venstre om jeg måtte komme ud, og fik næsten ikke væltet noget på hans bakke i farten.. Han var dog ganske forstående, da jeg kom tilbage. "When you have to go, you have to go." Ih tak. Det var dog en anbefalelsesværdig god isbryder, da jeg fik en del tid til at gå med snak med ham. Så landede jeg i Dubai, og fik 3 timer til at gå med Pigernes dejlige bog (tak tak og tak! helt igennem en herlig bog, med nogle dejlige ord, råd og citater) inden jeg satte kursen endeligt mod Brisbane - 14 timers fly, ja tak. Ej, det gik overraskende hurtigt, da der i Emirates fly er en skærm til hver passager, hvor man selv vælger film, musik, nyheder, spil osv. Super!
Og ja, jeg så bare lige ham her den flotte fyr rense springvandet i Dubai lufthavn. Skide flot lufthavn, men neeej et nederen job!
Efter ca. 30 timer landede jeg så i Brisbane og blev slået om kuld af varmen. Og immigration staff. Mine visum papirer var åbenbart ikke udfyldt korrekt, og jeg blev pænt hentet i skranken af en dame, som førte mig væk fra alle de andre passagerer og hen til et mini immigrations center. Skovmand er åbenbart ikke mit efternavn, men mit fornavn. SÅ ved jeg da det! Det blev dog lyn hurtigt klaret, og så var jeg på vej ud i den australske verden.
Jeg blev hentet af Claus og kørt hjem til Woody Point, hvor jeg fik huset for mig selv til at falde til. Så kom hele familien hjem, og siden da, har det bare kørt. De er super søde! Indtil videre er jeg nærmest bare gæst her, da de siger, at det jo tager sin tid at komme sig ovenpå tidsforskellen. Så jeg følger bare lidt med dem, og sover når det passer mig.
Claus har lige taget mig ud til min første "køretime" på australske veje. Det er alt for underligt at køre i venstre side, og alt er spejlvendt. Tror aldrig jeg lærer at bruge blinklyset i stedet for vinduesviskere. Til gengæld er automat gear LUKSUS, når man altså først har vænnet sig til det. Det var også på den tur jeg så min første store edderkop. Vi slog nemlig køretime og affaldstur sammen, og lige som jeg så "kæmpe" edderkoppen blandt al pappet og fik udbrudt et "EJ EN STOR EDDERKOP" (selvfølgelig med en behersket og slet ikke tøset stemme), siger Claus, så skulle jeg da se dén her. Fair nok, han vandt. Kæmpe krabbat, som jeg normalt ikke ville bruge termen edderkop til, men nærmere monster. Ca. 8 gode cm ren ulækkerthed.
Vandet hernede er til gengæld bare LÆKKERT. Vi bor nærmest på stranden. Lige nu er her knap så godt vejr, og vandet går næsten op på terassen, og der er ingen strand at se. Jeg håber bare, at vejret er SÅ dårligt, at hajerne dør. Det er lidt skræmmende at bade rundt, når man ved at de er derude et sted. Tak søster, for smitten af hajskræk.
Når vejret er godt, kan jeg jo lige blitze lidt billeder, og få lagt dem op, så jeg kan blære mig med huset. Jeg har fået det lækreste værelse med eget bad og toilet og en hel væg, som er indrettet som skab. To andre vægge er stort set kun vinduer, hvor den ene side vender ud mod havet og den anden masser af palmer. Det er for fedt!
I morgen kører jeg drengene i skole med Mai-Britt (jeg er heldigvis kun passager stadig), hvor hende og jeg så fortsætter i IKEA og finder møbler til mit værelse, da deres møbler først ankommer med skib i midten af marts.
Yes, her var så "lidt" om mine første dage down under. Familien er lige ude at besøge nogle danske venner, som også er flyttet herned, hvor jeg så valgte at blive hjemme, da klokken jo snart er 3, og dermed nap-time. Jeg troede ellers, at jetlag var ren skrøne, men jeg tog fejl.
Abonner på:
Kommentarer (Atom)