Jeg er så småt ved at få styr på, hvad der sådan skal ske fremover nu. Sådan i hvert fald mht den nærmeste fremtid!
Jeg stopper hos familien her i Brisbane i starten af august, og så drager jeg mod Asien. Jeg har en billet til Nepal d. 5. august, hvor jeg mødes med nogle dejlige gymnasie veninder i Kathmandu, og så ser vi ellers, hvor sandalerne fører os hen. Jeg glæder mig utroligt meget, og har endda allerede frivilligt været hos lægen for at blive vaccineret. Det siger en hel del.
Derudover har jeg det stadig godt hernede hos familien. Jeg hygger mig utroligt meget med de to møgunger, men det er nu rigtig rart at have et eventyr at se frem til!
I næste weekend skal vi holde Lukas' 7 års fødselsdag med 12-15 drenge, som kommer over og fejrer ham. Det kan næsten kun gå galt.. Weekenden efter skal jeg med Mai-Britt og drengene til Sydney, og så tager de faktisk hjem til Danmark på ferie. Så dvs. at jeg har et fantastisk hus hernede helt for mig selv i næsten tre uger. Så sig endelig til, hvis nogen af jer har lyst til en lille Australien ferie.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Der er slet ingen tvivl om at det bliver kanon fedt at vandre rundt i Nepals gader:) Bliver stort.
SvarSlet