De første dage i Brisbane

I dag er første dag med internet, så nu vil jeg prøve at samle stumperne af de sidste dages begivenheder frem. Det bliver måske lidt halvhjertet, da jeg er dybt dybt påvirket af jetlag og går rundt i en syg zombie tilstand. 3 is the magic number, og det passer! Jeg går i seng kl 3 om eftermiddagen, vågner efter et par timer. Så sover jeg igen hen ad aftenen og vågner underligt nok kl 3 om natten. Meget meget mystisk, og meget irriterende.

Nå, men turen herned gik ca. som forventet. Afsted fra CPH mod Gatwick, som ca. burde tage to timers tid, og derfor ville jeg have haft masser af tid til at få nye boarding cards og checke ind igen. MEN, sådan skulle det ikke gå. Pga frost i Danmark, måtte vi holde i kø i over en time på "defrost liquid", og pga dårligt vejr tog turen langt mere end forventet, hvilket efterlod mig med ca. 1½ time i gatwick, hvor jeg udover alt det ovenstående, også lige skulle finde fra South Terminal til North Terminal. Det gik dog godt, lettere stresset, men godt. Jeg fik det faktisk fysisk dårligt af tanken om ikke at ville nå flyet videre mod Dubai. Hvilket blev starten på en fantastisk 6½ times flytur.
Jeg overvejede den første halve time i luften væk fra London, hvorvidt jeg nu skulle lade "sommerfuglene" i maven pryde Emirates lækre toilet, og besluttede mig for, at det ville da bare være at overdrive lidt. Men så blev aftensmaden serveret, og manden til højre for mig tog sin jakke af, og lod en stinkende svedlugt sive ud. Og så kom sommerfuglene flyvende op af sig selv - fik "pænt" spurgt manden til venstre om jeg måtte komme ud, og fik næsten ikke væltet noget på hans bakke i farten.. Han var dog ganske forstående, da jeg kom tilbage. "When you have to go, you have to go." Ih tak. Det var dog en anbefalelsesværdig god isbryder, da jeg fik en del tid til at gå med snak med ham. Så landede jeg i Dubai, og fik 3 timer til at gå med Pigernes dejlige bog (tak tak og tak! helt igennem en herlig bog, med nogle dejlige ord, råd og citater) inden jeg satte kursen endeligt mod Brisbane - 14 timers fly, ja tak. Ej, det gik overraskende hurtigt, da der i Emirates fly er en skærm til hver passager, hvor man selv vælger film, musik, nyheder, spil osv. Super!





Og ja, jeg så bare lige ham her den flotte fyr rense springvandet i Dubai lufthavn. Skide flot lufthavn, men neeej et nederen job!

Efter ca. 30 timer landede jeg så i Brisbane og blev slået om kuld af varmen. Og immigration staff. Mine visum papirer var åbenbart ikke udfyldt korrekt, og jeg blev pænt hentet i skranken af en dame, som førte mig væk fra alle de andre passagerer og hen til et mini immigrations center. Skovmand er åbenbart ikke mit efternavn, men mit fornavn. SÅ ved jeg da det! Det blev dog lyn hurtigt klaret, og så var jeg på vej ud i den australske verden.

Jeg blev hentet af Claus og kørt hjem til Woody Point, hvor jeg fik huset for mig selv til at falde til. Så kom hele familien hjem, og siden da, har det bare kørt. De er super søde! Indtil videre er jeg nærmest bare gæst her, da de siger, at det jo tager sin tid at komme sig ovenpå tidsforskellen. Så jeg følger bare lidt med dem, og sover når det passer mig.

Claus har lige taget mig ud til min første "køretime" på australske veje. Det er alt for underligt at køre i venstre side, og alt er spejlvendt. Tror aldrig jeg lærer at bruge blinklyset i stedet for vinduesviskere. Til gengæld er automat gear LUKSUS, når man altså først har vænnet sig til det. Det var også på den tur jeg så min første store edderkop. Vi slog nemlig køretime og affaldstur sammen, og lige som jeg så "kæmpe" edderkoppen blandt al pappet og fik udbrudt et "EJ EN STOR EDDERKOP" (selvfølgelig med en behersket og slet ikke tøset stemme), siger Claus, så skulle jeg da se dén her. Fair nok, han vandt. Kæmpe krabbat, som jeg normalt ikke ville bruge termen edderkop til, men nærmere monster. Ca. 8 gode cm ren ulækkerthed.
Vandet hernede er til gengæld bare LÆKKERT. Vi bor nærmest på stranden. Lige nu er her knap så godt vejr, og vandet går næsten op på terassen, og der er ingen strand at se. Jeg håber bare, at vejret er SÅ dårligt, at hajerne dør. Det er lidt skræmmende at bade rundt, når man ved at de er derude et sted. Tak søster, for smitten af hajskræk.

Når vejret er godt, kan jeg jo lige blitze lidt billeder, og få lagt dem op, så jeg kan blære mig med huset. Jeg har fået det lækreste værelse med eget bad og toilet og en hel væg, som er indrettet som skab. To andre vægge er stort set kun vinduer, hvor den ene side vender ud mod havet og den anden masser af palmer. Det er for fedt!

I morgen kører jeg drengene i skole med Mai-Britt (jeg er heldigvis kun passager stadig), hvor hende og jeg så fortsætter i IKEA og finder møbler til mit værelse, da deres møbler først ankommer med skib i midten af marts.

Yes, her var så "lidt" om mine første dage down under. Familien er lige ude at besøge nogle danske venner, som også er flyttet herned, hvor jeg så valgte at blive hjemme, da klokken jo snart er 3, og dermed nap-time. Jeg troede ellers, at jetlag var ren skrøne, men jeg tog fejl.